Hej med dig.

Jeg er i gang med at uddanne mig til PENGEMENTOR.

Måske tænker du – med rette – hvad Søren er mon en pengementor?

Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg første gang selv faldt over udtrykket.

Lad mig fortæller dig det – men lad mig starte med nogle af de begreber en pengementor arbejder med.

 

Pengemønstre og pengehistorier? Hvad er nu det for noget?

Alle mennesker – uanset hvem vi er – har en række mønstre med i bagagen.

Mønstrene opstår ved, at vi gør tingene på bestemte måder gennem vores liv.

Vi har mønstre indenfor alle vores livsområder: Kærlighed, arbejde, familie, venner, tid – og altså også økonomi og penge.

Mønstrene kommer af de historier vi har fået med os gennem livet – også kaldet overbevisninger – som vi ganske ubevidst har fået ophøjet til “sandheder”.

Som regel kommer vores historier og mønstre helt tilbage fra vores barndom – fra de ting vi har set vores forældre og voksne omkring os gøre og tale om.

Vores pengemønstre og pengehistorier er altså en række fortællinger og historier, vi har fået med os fra barnsben, og som vi helt per automatik og ofte ganske ubevidst tager med os ind i vores liv som voksne.

  • Måske er du vokset op i hjem, hvor der blev sparet på pengene?
  • Eller et hjem hvor der blev brugt alt hvad der var af penge – og mere til?
  • Et hjem hvor pengesnakke var helt naturlige at have rundt om middagsbordet?
  • Eller et hjem hvor der aldrig blev snakket om penge – og hvor det måske endda var lidt pinligt at snakke om penge?

Uanset hvilke pengehistorier, du har fået med dig fra din barndom, så har de en betydning for, hvordan du har indrettet dig i dit voksenliv i forhold til dine penge – bevidst eller ubevidst.

Nogle pengemønstre og pengehistorier er rigtig gode og støttende for os i forhold til det liv, vi gerne vil leve. Det kan f.eks. være, at du har lært, at du ikke skal bruge flere penge end du tjener. Det er i mange tilfælde en støttende pengehistorie at have med. Men hvis den gør, at du har svært ved at bruge penge på ting der f.eks. kan udvikle dig, dit parforhold eller din forretning – ja, så er det måske ikke en særlig støttende pengehistorie at have med.

For nogle pengemønstre og pengehistorier er som sagt rigtig dårlige og begrænsende for os i forhold til netop det liv vi gerne vil leve.

Måske har du lært at du skal knokle rigtig meget for at tjene penge?

Eller at hvis du tjener mange penge så er du et dårligt menneske? Et grådigt menneske?

Tænk lige en gang over det.

For dine pengemønstre og pengehistorier er formentlig ikke nogen du tænker over til hverdag, men måske oplever du indimellem, at du har et lidt svært forhold til penge.

Måske har du svært ved at en høj pris for dine ydelser, hvis du f.eks. som mig sælger dine timer og din viden? Også selvom du måske godt ved, at det er den høje pris også er den rigtige pris?

Måske har du svært ved at bede om lønforhøjelse?

Måske måske shopper mere end du egentlig bryder dig om?

Måske synes du, at du bliver ved med at mangle penge uanset hvad du gør?

Hvis du har det svært med penge – på den ene eller anden måde – så vil du opleve det fantastisk forløsende at snakke med en pengementor.

 

Hvad er en pengementor?

En pengementor er en person, der kan hjælpe dig med at blive bevidst om dine pengemønstre og pengehistorier.

En pengementor er en person der kan hjælpe dig af med de pengemønstre og pengehistorier – altså de pengemønstre der gør at du igen og igen oplever problemer med penge og økonomi.

En pengementor giver dig konkrete værktøjer og metoder til at arbejde med dine pengemønstre og pengehistorier, så du får nemmere ved at tage den rigtige pris for dine produkter, stopper med at overforbruge og slutter fred med dine pengeoverbevisninger. 

En pengementor er altså den person, du har brug for, når pengene forsvinder som dug for solen, giver dig ondt i maven, skaber diskussioner og konflikter indeni dig selv, med din bankrådgiver eller revisor – eller med din partner (enten forretningsmæssigt eller privat).

For en pengementor går nemlig efter de bagvedliggende årsager til udfordringerne – og ser ikke “bare” på tallene sådan som både din bankrådgiver og din revisor formentlig tit gør. 

Og så gør en pengementor noget, som ingen andre (i hvertfald ingen jeg hidtil har mødt) gør:

En pengementor lytter med et åbent og fordomsfrit hjerte. 

Når du og andre af mine kunder kontakter mig, er det ofte første gang, at de taler med nogen om deres udfordringer og den smerte der er i ikke at føle sig økonomisk succesfuld.

De fleste af mine kunder tror, at de er de eneste, der har det sådan.

De er flove og måske ligefrem skamfulde.

For penge er nemlig stadig i dagens Danmark et kæmpe tabu.

Faktisk større end sex.

Men hos mig som pengementor er der INGEN løftede pegefingre.

Der er blot mig, der har stået præcis, hvor du står i dag med overforbrug, gæld, skyld og skam – og mest af alt med lysten til at krybe i et musehul.

Jeg lytter lytter til dig og giver dig min udelte opmærksomhed uden fordømmelse.

For jeg har selv været der.

Og så tror jeg på dig. 

Og på at du kan forandre dit mindset og blive en økonomisk succes.

Det i sig selv er transformerende.

 

Sammen ser vi på virkeligheden som den er.

Uanset hvor smertefuldt det føles, og hvor grusomt tallene måske ser ud. 

Og tro mig, jeg ved præcis HVOR smertefuldt det er.

 
For jeg har selv været der:
  • Med kæmpe gæld
  • Manglende indtjening
  • Registrering i RKI
  • Opkald fra inkassofirmaer
  • Indkaldelser til fogedretten
Jeg er selv gået hele vejen derfra og hen til her, hvor jeg er i dag med en stærk økonomi med mig selv ved roret.
 
Og når jeg kan, så kan du også.
 
Og jeg hjælper dig HELE VEJEN.
 
For når først vi har set på alt det grusomme og smertefulde, bliver det faktisk ret enkelt at tilsætte konkrete værktøjer og metoder.
Hvad enten det handler om at tage den pris du er værd, så du kan komme til at få en indtægt, du rent faktisk kan leve af.
Eller at realisere det kæmpe ønske som mange har: At så skabt en så stærk forretning, at der er ro i maven og økonomisk frihed til at udvikle forretningen på en bevidst og ansvarlig måde uden at det bliver kedeligt og begrænsende.

Og det kan lade sig gøre. 

Jeg har set det igen og igen.

 

Hvad er forskellen på en pengementor og en revisor eller bankrådgiver?

Måske tænker du på, hvad der mon er forskellen på en pengementor og en revisor eller bankrådgiver?

For mig er der en KÆMPE forskel.

For de fleste revisorer og bankrådgivere jeg kender er knivskarpe til at se på tal og på skattetekniske udfordringer.

De er rigtig gode til at se på, hvordan tingene ser ud – og har set ud.

Men at se på de bagvedliggende årsager til at tallene er som de er – det har jeg faktisk indtil dato kun mødt en eneste der kunne. Og hun er sjovt nok pengementor ligesom jeg.

En traditionel revisor eller bankrådgiver er altså ikke uddannet til at hjælpe dig til at finde ind bagved dine mønstre og handlinger – de kan hjælpe dig med at se at du måske bruger for mange penge på to go kaffe, sko eller efteruddannelse.

Eller hvad det nu måtte være.

Men at se på hvorfor du bruger pengene på de ting – og hvordan du kan få stoppet dig selv med at bruge penge på de ting – det synes jeg ærlig talt sjældent de er særligt gode til.

Så derfor ser jeg en pengementor som en med en helt anden rolle end en revisor eller bankrådgiver.

En pengementor er faktisk et rigtig godt supplement til en revisor og en bankrådgiver, fordi en pengementor primært arbejder med de bagvedliggende årsager til udfordringerne omkring penge og økonomi.

 

Tør du være en af de første der får hjælp af mig som pengementor?

Fordi en pengementor har hjulpet mig med at komme af med den største smerte og skam jeg havde i mit eget liv, har jeg begejstret besluttet mig at ville give min viden og erfaring videre til andre i samme situation. 

Derfor uddanner jeg mig i 2017 til pengementor.

Jeg tager rollen som pengementor på mig, fordi den sammen med mine mange års erfaringer med at skabe personlige forandringer gennem coaching, min viden om at drive virksomhed og om ledelse er den perfekte rolle, når jeg skal hjælpe dig, der er selvstændig men som har ondt i maven over din økonomi.

Eller dig der drømmer om at blive selvstændig, men som er bange for at kaste dig ud i det, fordi du frygter om du mon kan tjene nok som selvstændig.

Jeg vil elske at hjælpe dig.

Og indtil sommerferien gør jeg det til absolut spotpris.

Indtil sommerferien får du nemlig 3 sessioner à 1 time til 450kr/time – altså 1.350 kr i alt.*

SÅ:

–> Skal 2017 være året, hvor DU sætter dig i førersædet?

–> Hvor DU skaber overblik over DIN økonomi?

–> Hvor DU tager ejerskab for DIN økonomi?

–> Hvor DU får skabt ro i maven? En gang for alle?

–> Hvor DU giver dig selv muligheden for at gøre de ting, du VIRKELIG drømmer om?

Så book et forløb:
Lige nu er det (næsten) gratis, indtil jeg er færdiguddannet til oktober.
3 sessioner à 1 time koster 450kr pr. time*

Ansøg via spørgeskemaet her, så kontakter jeg dig hurtigst muligt!

Jeg glæder mig til at hjælpe dig!

Pernille Hjortkjær er businesscoach og pengementor og rådgiver selvstændige og ejerledere om virksomhedsudvikling, ledelse og medarbejdere.

 

 

 

Bedste hilsner

Pernille

 

 

 

 

* Alle priser er excl. moms.

Facebook kommentarer
The following two tabs change content below.
Pernille Hjortkjær er Direktør, BusinessAntropolog og Coach i PE3A BusinessAntropologi. Pernille hjælper virksomheder med at sætte ord på deres virksomhedskultur og udvikle den i den retning de drømmer om. Det skaber sammenhængende, autentiske og handlekraftige virksomer. Pernille er desuden forfatter til bøgerne: Fra Pionervirksomhed til netværksorganisation og Kender du dine medarbejdere?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.