Se her hvordan du kommer på forkant med dine opgaver

Har du svært ved at falde i søvn, sover du uroligt eller vågner du midt om natten og kan ikke falde i søvn igen?

Igen en klassiker, når det handler om søvnproblemer. 

For langt de fleste handler den slags søvn problemer om tankemylder – tanker der drøner rundt i hovedet og som kan være svære at slippe. 

Og for mange bliver det en ond spiral for jo mere du ligger og leger grill-kylling, du ved, roterer rundt i sengen og forsøger at slippe tankerne, jo flere tanker oplever du måske der dukker op?

Og ikke mindst frustrationer og bebrejdelser over, at du nu igen ligger og spekulerer – og vender og drejer dig i sengen.

Hvad betyder tankemylder?

Tankemylder giver ofte en fornemmelse af, at hovedet er propfyldt med tanker med mylder rundt mellem hinanden. Det kan føles som om at tankerne ‘kører i ring’ eller at de ‘hopper’ fra emne til emne.

Andre beskriver det som at tankerne næsten falder over hinanden i en konstant ustyrlig strøm. Uanset hvordan du oplever tankemylder er det en stor belastning, da det gør det svært at koncentrere sig og holde fokus.

Du oplever måske at have tankemylder om morgenen eller at have tankemylder om natten og når du skal sove.

Symptomer på tankemylder opstår ofte, når vi har presset os selv over en periode, når vi er bekymret over noget, er stresset eller ikke har fået skabt en god balance mellem gøremål og afslapning.

Hvis det er sådan du har det, så er tricket at få slukket for dine tanker. 

Til det er meditation et rigtig stærkt værktøj. 

Kom godt i gang med meditation —> her